Ulykkerne vil fortsat regne ned over Queensland i Australien


Print artiklen Tip en ven

01/02/2011

cyklonen Yasi truer Queensland i Australien Den i forvejen hårdt plagede Queensland-region i Australien rammes onsdag og torsdag af en tropisk storm kaldet Yasi, der formentlig kan blive ligeså voldsom som Katrina, der i 2005 lagde New Orleans i ruiner. Den nordlige kystregion i Queenland er i alarmberedskab, da der forventes voldsomme oversvømmelser og ødelæggelser, som følge af kraftig regn og vindstød på op til 250 km/t.

Queenland i Australien var i december udsat for de voldsommeste oversvømmelser i mands minde. Et område på størrelse med Sydafrika lå under vand med død og ødelæggelser til følge. Nu truer cyclonen Yasi med at sprede yderligere destruktion på Queenlands nordlige kyst. Det forventes at cyklonen rammer regionen onsdag morgen for at tage til i styrke hele dagen og kulminerer natten til torsdag mellem midnat og tidlige morgen med vindhastigehder på op til 250 km/t. Rammer cyklonen på samme tid, som der er højvande, så vil det få uoverskuelige katastrofale konsekvenser.

Senere i dag tirsdag bliver patienter på hospitaler evakueret fra de værst truede områder og bragt i sikkerhed i Brisbane. Der rapporteres om tusinder af flygtende folk, der prøver at komme væk fra den destruktive cyklon. Myndighederne har endnu ikke udsendt et evakueringsvarsel, men politiet er belevet bemyndiget hertil.

Tilbage i 2006 blev Queenland ramt af cyklonen Larry, der lagde byen Innisfail i ruiner. 10.000 hjem blev ødelagt, veje og infrastruktur stærkt beskadiget. Larry var dog langt fra af samme kaliber som Yasi.Yasi er mellem 300-400 km i diameter og betegnes som en øvre kategori 4 tropisk storm.