Æypten forbyder svømning ved Sharm el-Sheik
06/12/2010
De mange hajangreb ved Ægyptens Sharm el-Sheik-kyst, der senest har krævet en tysk kvinde livet, får nu de ægyptiske myndigheder til at forbyde al svømning i havet ved Sharm el-Sheik, mens 100 dykkere leder efter den farlige haj.
Fem til seks personer er blevet angrebet af hajer i den forgangne uge, hvor arme og ben er blevet bidt af, og senest er en 70-årig tysk kvinde død efter voldsomme hajbid, mens hun dykkede i området ved Sharm el-Sheik. Det har nu fået myndighederne til at lukke feriestedet ned med forbud mod al svømning, mens patruljebåde med omtrent 100 dykkere forsøger at fange den eller de agressive hajer, der menes at stå bag angrebene. Der står meget på spil for Ægypten, der menes at tjene omkring 70 milliarder kroner årligt på turister, der søger varme og flotte strande. Derfor har medierne nu også fået forbud mod at filme ved Sharm el-Sheik, for at undgå yderligere dårlig omtale af feriestedet.
Samtidig kritiseres myndighederne for en dårlig håndtering af situation, der er blevet blæst helt ud af proportioner. Mahmoud Hanafy, rådgiver for den lokale naturbeskyttelsesorganisation, Hurghada Environmental Protection and Conservation Association, siger til Reuters "Det har burde ikke have følger for turistindustrien og dets effekt bør ikke overdrives. Et eller to angreb betyder ingenting i det store billede, men den dårlige håndtering af angrebene skaber panik".
Dykkereksperter og andre med forstand på hajers adfærd mener, at det meget vel kan være ægypternes egen skyld at hajerne angriber, fordi der op til fastemåneden Eid er blevet smidt døde får og kvæg i havet ved Sharm-el-Sheik. Dyrene skulle have været brugt ved festlighederne, men da de var døde under transporten, så blev de istedet smidt i vandet inden skibene nåede i havn. Det er if. eksperterne en direkte opfordring til hajerne om at komme tilbage til samme område for at lede efter føde, og en haj skelner næppe mellem en ko og et menneske i den sammenhæng.
Normalt sker der kun meget få hajangreb ved Sharm-el-Sheik, men den seneste tids tragiske hændelser har fået blandt andet danske rejsearrangører til at advare deres rejsende mod dykning og svømning i området. Visse rejsebureauer har valgt at give kunderne pengene retur, hvis de ikke vil på dykkerferie ved Sharm-el-Sheik på grund af utryghed.
