Cimber konkurs vil rive rejsebureauer med ned


Print artiklen Tip en ven

06/09/2010

Det har i de eneste dage svirret med rygter om Cimber-Sterling´s mulige konkurs, og hvis det sker, så får det også følger for adskillige rejsebureauer spår Jakob Hahn, afdelingschef i Danmarks Rejsebureauforening i et interview i Jyllands Posten.

For få dage siden forlød det i pressen, at Cimber Sterling manglede omkring 50 millioner kroner eller mere for at kunne betale sine regninger og dermed fortsætte driften. Det store likviditetsproblem er øjensynligt opstået pga. mangelende indtægter i forbindelse med askeskyens hærgen. Ubekræftede kilder hævdede dernæst, at pengemanden Karsten Ree angiveligt havde ydet Cimber Sterling et midlertidigt lån i størrelsesordenen 50 millioner kroner for at sikre aktieselskabets overlevelse. Dette blev dog ikke bekræftet af Cimber Sterling selv. Derfor hænger Cimber Sterlings skæbne stadig i det uvisse, selvom direktør Jacob Krogsgaard hævder, at Cimber Sterling overlever.

Og kommer det endelig til en konkurs for Cimber Sterling, så kan det meget vel medfører adskillige konkurser blandt rejsebureauerne, da de selv hæfter for evt. tab på billetter, som de formidler.

"Hvis et selskab af en størrelse som Cimber Sterling går ned, er der meget stor sandsynlighed for, at et stort antal rejsebureauer også vil bukke under," siger Jakob Hahn.

Cimber Sterling mener selv, at de godt kan give deres partnere den tryghed, som de har brug for, hvis de henvender sig, men spørgsmålet er, hvad en sådan garanti er værd for rejsebureauerne. Forbrugerne er dog beskyttet i vist omfang, hvis de enten har købt konkursforsikring eller har brugt et internationalt kreditkort til betaling af billetter hos Cimber Sterling.

Læs mere om flyselskaber i Danmark