Miljøvenlig og ansvarlig ferie i sydøstasien
17/09/2008
Firmaet Travel Indochina arrangerer specialrejser i sydøstasien blandt andet i Thailand, Vietnam, Cambodia og Laos. Det specielle ved rejserne er ikke blot destinationerne, det er også den måde Travel Indochina opbygger turistindustrien på. Man anvender stort set kun lokale mennesker, der i forvejen er udsatte og svage. De bliver så trænet som kokke eller hotelpersonale og får på den måde en levevej. Selve hoteldriften sker i balance med miljøet, lokalsamfundet og dyrelivet. F.eks. er Anantara Golden Triangle i Chiang Rai et hotel, hvor der i nærheden findes en elefantpark. Landsbyen, elefanttæmmerne og dyrene er på den måde ikke forstyrret af turismen, men får rettere nogle gode forhold. Travel Indochina har trænet over 250 gadebørn i Vietnam, som i dag arbejder på hoteller og som guide i stedet for at lede efter føde i Hanois slumkvartere.
