Seværdigheder i Bangkok
Grand Palace
Grand Palace er Bangkoks historisk og kulturelt set største attraktion. Grand Palace er både betegnelsen for området, hvor Grand Palace, Wat Phra Keaw og andre bygninger befinder sig, samt betegnelsen på selve paladset. Grand Palace blev opført i 1782, som et resultat af Burmesernes hærgen i den tidligere kongeby Ayutthaya. Det blev nødvendigt at finde et mere sikkert sted for kongen, den religiøse elite, militær kommandoen mv. I 150 år levede kongefamilien i paladset, der i dag dog kun anvendes til ceremonier og som turist attraktion. Det betyder ikke, at Grand Palace er uvigtig politisk, kulturelt og religiøst. Grand Palace er fortsat rammen om nogle af de vigtigste religiøse handlinger f.eks. Kongens tildækning af smaragd Buddhaen, der befinder sig templet Wat Phra Keaw på Grand Palace området. Smaragd Buddhaen eller Emarald Buddha dateres tilbage til 1300-tallet og en af Thailands vigtigste religiøse ikoner. Byggestilen på Grand Palace området er en blanding af typisk Thailands arkitektur med inspiration fra Ayutthaya samt en mere kolonistisk inspireret stil, hvad angår kongefamiliens tidligere residens samt regerings- og administrationsbygninger. På trods af, at kongefamilien ikke længere har sædde her, så er de fleste bygninger fortsat lukket for offentligheden. De anvendes dog fortsat til at markere vigtige begivenheder som f.eks. kroning.
Åbningstider: Alle dage: 08:30 - 15:30
Sted: Na Phra Lan Road, Den Gamle By (Rattanakosin)
Entré: 200 baht
Beklædning: Der kræves passende tildækket beklædning, da Grand Palace er et religiøst centrum.
Fotos: Der må gerne tages fotos udendørs, og også indendørs de fleste steder. Dog må der ikke tages fotos af Smaragd Buddhaen.
Wat Pho - den liggende Buddha
Wat Pho befinder sig lige bag Wat Phra Keaw på den anden side af vejen overfor Grand Palace området. Wat Pho huser den imponerende Liggende Buddha, der er 46m lang og 15 m høj! Buddhaen er naturligvis forgyldt og udsmykket med perler, som øjne og på fødderne. Selve templet er et af de ældste i Bangkok, og er en genskabelse af et tidligere tempel, der lå samme sted. Bygningen blev påbegyndt i 1788, og er restaureret flere gange siden senest i 1982. Wat Pho huser også en berømt massageskole, hvor alle fortsat kan få rigtig tempelmassage for ca. 200 baht/timen - det siges at være en stor oplevelse. Den vestlige længe i templet fungerer som kloster er naturligvis forbeholdt munke.
Åbningstider: Alle dage: 08:00 - 17:00
Sted: Maharat Road, 500m fra Grand Palace, Den Gamle By (Rattanakosin)
Entré: 50 baht
Beklædning: Der kræves passende tildækket beklædning, da Wat Pho indtager en vigtig religiøs betydning i Thailandsk
buddhisme.
Jim Thompson og thaisilke
Jim Thompson var en amerikansk forretningsmand, der i dag anerkendes for at have gjort thaisilke verdensberømt. I lufthavne og i betydningsfulde shoppingcentre støder man ofte på Jim Thompson branded og de flotte silkevæverier, der følger navnet. Jim Thompsons flotte teak-træs hus fungerer i dag som et levende vidnedsbyrd om dagliglivet i Bangkok og Thailand for ca. 40 år siden. Derudover samlede Jim Thompson mange thailandske antikviteter, som bestemt er et syn værd. Jim Thompsons person er omgærdet af mystik. Han forsvandt pludseligt i 1967 i Malaysia, og ingen har set ham siden.
Åbningstider: Alle dage: 09:00 - 17:00
Sted: Soi Kasemsan Song, overfor national stadion på Rama I Road. (kan nåes fra BTS - Skytrain stationen "The National
Stadium")
Entré: 100 baht
Baiyoke Sky Hotel
Baiyoke Sky Hotel eller Baiyoke II, som det også kaldes, er fortsat Bangkoks højeste bygning og verdens trediehøjeste hotelbygning. Bygningen har 85 etager, som gudskelov kan tilgåes med elevator! Ellers kan man få god motion med de 2.060 trapper fra bund til top. På 84. etage er der en 360-grader drejende udsigtsplatform, hvor Bangkoks skyline og enorme størrelse kan tages i øjesyn på skyfrie dage. Man kan bo på hotellet for rimelige penge, og der en verdensrestaurant i bygningen med specialiteter fra nær og fjern - god udsigt.
Åbningstider for udsigtsplatformen: Hverdage dage: 10:30 - 22:00, Lørdag/Søndag: 09:30-22:00
Sted: Pratunam, 222 Rajprarop Road, ca. 1,5km fra Central World Shopping Centre.
Entré: 200 baht
