Rejser og ferie Tyskland


Print artiklen Tip en ven

Tyskland er Danmarks store nabo mod syd. Ferie i Tyskland kan foregå på mange forskellige måder og på mange forskellige steder ligefra storbyferie i buldrende Berlin, henrivende Hamborg eller i mega München til smuk og stille ro i de tyske alper, kropslig pleje på et af Tysklands mange kurhoteller eller frisk luft ved en af Tysklands mange store floder.

Vi rejser til Alperne og oktoberfest i München

Mange danskere husker sommerferie og skiferie i både Schweiz og Østrig, som har været populært i mange år, og stadig er det. Tyskland har dog mange af de samme muligheder og flere til, og det er gået op for et stigende antal danskere, der hvert år tager på rejse til Tyskland. I det sydlige Tyskland rejser de tyske alper sig nær grænsen til Østrig. Her kan man gå på vandretur om sommeren og stå på ski om vinteren f.eks. i den berømte olympiske by Garmisch-Partenkirchen. Alpevejen er en inspirerende rute på 450 kilometer igennem bjergterræn, store flotte søer, slotte og store skove. Man kan planlægge en tur til fods og tage en lift, når det går stejlt opad, eller man kan rejse med tog igennem Alperne. Man kan ikke nævne det sydlige Tyskland uden også at nævne hovedstaden i Bavaria nemlig München. Oktoberfesten er blevet en populær ferieform for unge danskere og ølentusiaster generelt. Her skænkes der fadøl til kanten med stort skum, der synges og underholdes efter alle kunstens regler – man oplever næppe en oktober i Danmark, der er så sjov. Og husk at skylle øllen ned med en dejlig karrypølse eller en ølpølse, når man nu alligevel er igang...

Storbyferie i Berlin

En hurtig weekendtur til Berlin er blevet populært for mange danskere. Det er praktisk, billigt at rejse dertil og Berlin er en fascinerende by, som aldrig synes at stå stille. Berlin har mange seværdigheder, gode trafikforhold, fantastiske shoppingmuligheder og gode spisesteder. Rejser man til Berlin, så bør man naturligvis se Brandenburger Tor, den store port, der bestemt er Berlins mest kendte seværdighed. Brandenburger Tor står for forening i tyskernes bevidsthed, og den spillede en central rolle ved fejringen af netop den tyske genforening i 1989. Et smukt bekendtskab er Charlottenburg, det store slot midt i Berlin. Der er en permanent samling af franske malerier fra det 18. århundrede, som er den største af sin art uden for Frankrig, derudover særudstillinger f.eks. Dali. Slottet er arkitektonisk interesant også, og parken, der hører til Charlottenburg, giver en stille og smuk oplevelse midt i Tysklands hovedstad. På din ferie i Berlin kan du derudover opleve et blomstrende kulturliv, både hvad angår teater, musik og kunst som sådan. Hvad med en kabaret i en mørk kælder i Berlin med god øl og lækre tyske pølser? Berlin har noget for alle. Få mere information om rejser og ferie til Tyskland forneden.

Kort over Tyskland

Fakta om Tyskland

    Hovedstad: Berlin
    Klima: Tempereret
    Sprog: Tysk
    Møntfod: Euro
    Population: 82,2 mill
    Areal: 357,021 km2
    Tele : +49
    Internet landekode / domæne kode: .de
    Primær religion: Kristendom

Nationalbankens valutakurs på Tysk rejsevaluta, Euro til Danske Kroner

Rejseforsikring Tyskland

Rejseforsikring: Den offentlige rejsesygesikring dækker DELVIST. Se reglerne for rejsesygesikring


Se priser fra Europæiske Rejseforsikring

Vejret Tyskland