Rejser og ferie Tyrkiet


Print artiklen Tip en ven

Tyrkiet er blevet et af danskernes foretrukne rejsemål i de senere år. Dels er der mange der rejser til Tyrkiet hvert år, og dels er der mange, der anser Tyrkiet for at være en af de bedste charterdestinationer i Europa. Måske skyldes Tyrkiets popularitet, at landet har så meget at byde på både for kulturinteresserede, naturinteresserede og ikke mindst for charterturister. Tyrkiet er faktisk verdens 9. mest besøgte ferieland i dag. Tyrkerne er venlige og stolte mennesker. Tyrkiet har selv en utrolig rig historie og kultur, som kan tilskrives placeringen mellem Europa og Asien. Tyrkiet grænser op til 8 andre lande, hvorfor landet politisk og kulturelt altid har været i centrum for begivenhederne. I dag rejser mange til Tyrkiet for enten at opleve det historiske Istanbul eller for at nyde sol og strand på en billig facon.

Rejse til Istanbul

Istanbul har været omdrejningscentret for flere storriger blandt andet det Østlige Romerrige og det Osmanniske Rige. Før Romerrigets bemægtigelse af byen hed den Byzans, under Romerriget hed den Konstantinopel. Da tyrkerne selv erobrede byen i 1400-tallet omdøbte de byen til Istanbul, som blev centrum i det mægtige Osmanniske Rige. På den måde har Istanbul altid haft stor strategisk betydning, og har det den dag i dag. Det har samtidig medført at Istanbul er fuld af kulturelle perler f.eks. Hagia Sofia, Sultan Ahmeds Moské og Topkapi paladset. Alt sammen bygningsværker, som man simpelthen må se, hvis man tager på storbyferie i Istanbul. I de senere år er byen også blevet et interessant shoppingsted. Istanbul huser i dag et af verdens største indkøbscentre nemlig Cavahir centret, der ligger i Sisli-distriktet. Indkøbscentret indeholder verdens største ur med 3 meter lange numre! Det er bestemt et besøg værd på ferien.

Rejser til Antalya - Alanya og Marmaris

De fleste charterturister kender efterhånden Alanya og Marmaris rigtig godt. Disse feriebyer ligger i Antalya-provinsen, som må siges at være tyrkiets turistcentrum. Mange danskere elsker vejret, strandene og de historiske byer i området. Mange har også købt lejlighed i Tyrkiet i de senere år, selvom den aktivitet er bremset noget op. Det tyrkiske køkken er en blanding af europæisk og asiatisk, persisk stil. Maden er sjældent speciel stærk, men er ganske godt krydret og spændende. Det er meget normalt at spise en eller anden form for buffet med mange forskellige kød- og grøntsagsretter. Man rejser til Alanya og Marmaris med fly, eller man kan køre af motorvejen, hvis man er andetsteds i Tyrkiet allerede. Marmaris ligger i Mugla-provinsen ved Middelhavet. Den tidligere lille fiskerby er vært for utrolig mange feriegæster og er især kendt for sit meget livlige natteliv, som bestemt er på niveau med de vildeste græske øer. Få mere information om rejser og ferie til Tyrkiet forneden.

Kort over Tyrkiet

Fakta om Tyrkiet

    Hovedstad: Ankara
    Klima: Tempereret mediterransk og kontinentalt
    Sprog: Tyrkisk
    Møntfod: Tyrkiske Lira
    Population: 70,6 mill
    Areal: 783,562 km2
    Tele : +90
    Internet landekode / domæne kode: .tr
    Primær religion: Islam
    BigMac indeks (pris for en BigMac / din købekraft): DKR 22,25 (Danmark = DKR 28,50)

Nationalbankens valutakurs: Tyrkiske Lira til Danske Kroner

Rejseforsikring Tyrkiet

Rejseforsikring: Den offentlige rejsesygesikring dækker IKKE. Se reglerne for rejsesygesikring


Se priser fra Europæiske Rejseforsikring

Vejret Tyrkiet