Rejser og ferie Thailand


Print artiklen Tip en ven

Thailand er blevet danskernes foretrukne langdistance rejsemål. Det skyldes blandt andet Thai'ernes gæstfrihed, maden, det stabile klima og ikke mindst de fantastiske øer og hvide strande. Thailand har det hele med uendelige langstrakte strande, jungle og storbyliv i Bangkok, der emmer af asiatisk energi og vokseværk.

Rejse til Bangkok

Thailand byder på mange forskellige oplevelser. Hvis man rejser afsted for at søge det rå og hurtige storbyliv, så er Bangkok et must. I Bangkok kan man se kongens palads Grand Palace, de mange berømte templer såsom Wat Pho, og et rigt mad- og kulturliv. Derudover er der mange fantastiske shopping muligheder omkring Siam sqaure. Et godt råd med hensyn til transport i Bangkok er at tage Skytrain (BTS). Hvis du alligevel holder dig omkring Sukhumwit Road, så er højbanen den eneste rigtige måde at komme rundt i byen på. Skal du til Grand Palace eller China Town og ikke bor på et hotel i nærheden, så er det nødvendigt at tage en taxa, selvom det kan være trættende at sidde i de endeløse trafikpropper. Metroen i Bangkok er også et godt alternativ til vejene. Sidst men ikke mindt så kan det anfales at bruge Motorbike taxa'er på korte distancer, selv det kan virke lidt halsbrækkende den første gang. Det er dog en hurtig måde at komme rundt på, og langt at foretrække frem for taxa, bus eller bil.

Rejser i resten af Thailand

Man kan opleve meget i Thailand - alt fra letpåklædte piger til skøn natur og hellige munke i orange lagner! Rejser man sydpå, så finder man f.eks. Phuket, der både byder på smukke strande og store fester. Phuket er meget besøgt af turister især fra Skandinavien. Der findes adskillige smukke øer i det sydlige Thailand f.eks. de berømte Phi Phi øer, der atter er bygget op på smuk vis efter Tsunamien. Rejser man længere nordpå, så finder man øen Koh Samui, som er et yndet feriested for dykkere. Ca. 2 1/2 time fra Bangkok kan man sejle fra Rayong til Koh Samet, som er en mere ren og rå oplevelse end de turisttilpassede lokationer i syd. Brug også et par dage af ferien i Rayong - her er ikke nær så mange udenlandske turister og et overraskende godt restaurationsliv langs kysten med skalddyr og fisk. Mange lokale Thai'er tager på ferie i Rayong for at undgå alt for mange mennesker, barer, og hvad der ellers følger med. En sidste anbefaling skal være Hua Hin, hvor kongen selv har sommerresidens. Hua Hin ligger ved kysten ca. 3 timers kørsel fra Bangkok. Selve Hua Hin er efterhånden vokset til en stor turistby, men lidt længere sydpå finder man stadig et par skønne fiskelandsbyer, grotter og Thailands ældste nationalpark. Her er der mulighed for at se tre forskellige slags aber, der indimellem kommer helt hen til vejkanten. Derudover kan man aftale en tur med en lokal blækspruttefisker, for at opleve fiskeriet i Thailand. Få mere information om rejser og ferie til Thailand forneden.

Kort over Thailand

Fakta om Thailand

    Hovedstad: Bangkok
    Klima: Tropisk
    Sprog: Thai
    Møntfod: Baht (BHT)
    Population: 64.631.595
    Areal: 514.000 km2
    Tele : +66
    Internet landekode / domæne kode: .th
    Primær religion: Buddhisme
    BigMac indeks (pris for en BigMac / din købekraft): DKR 12,41 (Danmark = DKR 28,50)

Nationalbankens valutakurs: Thailandske Baht til Danske Kroner

Rejseforsikring Thailand

Rejseforsikring: Den offentlige rejsesygesikring dækker IKKE. Se reglerne for rejsesygesikring


Se priser fra Europæiske Rejseforsikring

Vejret Thailand