Rejser og ferie Spanien


Print artiklen Tip en ven

Rejser til Spanien har været et højdepunkt i løbet af året for mange danskere siden charterturismen gjorde sit indtog tilbage i 60'erne. Især de spanske ø'er i Atlanterhavet har altid været populære rejsedestinationer f.eks. De Canariske Øer. Men også fastlandet er velbesøgt. En rejse til Spanien kan både byde på storbyliv i Madrid eller Barcelona eller det kan f.eks. være en ferie med herlige vine i Rioja distriktet. Spanien har det hele og vejret er som regel til at stole på, især i det sydlige Spanien. Kultur er der masser af, og Spaniens rige historie betyder naturligvis, at der er mange historiske museer såvel som moderne kunstmuseer, der fortjener et besøg. Førhen var en ferie i Spanien en relativ billig fornøjelse, men i de sidste 15 år er Spanien blevet et særdeles rigt samfund takket være EU og samhandlen, så prisniveauet i Spanien er ikke meget under det danske i dag. Det er dog stadig billigt at spise ude og det spanske køkken er et interessant bekendskab.

Storbyrejser til Barcelona

Barcelona ligger i Catalonien og det mærkes. Catalonerne taler catalonsk i modsætning til madrilanerne, der taler spansk. Barcelona har en lang stolt historie blandt andet som vært for OL i 1992. Arkitektonisk er Barcelona en perle. Den berømte spanske arkitekt Gaudi har fået opført adskille imponerende bygninger og en af dem er endnu ikke færdig efter 126 år. Der er tale om katedralen Sagrada Familia, som man simpelthen skal se, hvis man rejser til Barcelona. Katedralen er både skræmmende og imponerende at se på, og man kan nemt bruge 3-4 timer på stedet, hvis man skal op i tårnet. Turisterne flokkes her, så det er klogt at komme tidligt om morgenen, så man undgår den værste middagskø. Barcelona har også en meget smuk havnefront, hvor restauranterne ligger tæt side om side. Maden varierer meget, men generelt er fisk og skalddyr populært ved havnen. Længere oppe i byen findes også mange dejlige restauranter, hvor der serveres fantastisk tapas, dejlig tilberedt svinekød og meget mere. Operaen, Gran Teatre del Liceu i Barcelona, er også et besøg værd. Det en smuk gammel bygning, der ligger på en af hovedgaderne La Rambla, hvor der altid er mange turister og mange skøre kunstneriske påfund. Barcelona har så meget at byde på, at du nemt kan holde ferie der flere gange uden at det bliver kedeligt.

Storbyrejser til Madrid

En rejse til Madrid, den spanske kongeby, byder på en smuk arkitektonisk oplevelse samt en fantastisk storbystemning. Madrid er omgivet af smuk natur med bjerge. Der bor over 5 millioner mennesker i byen, men den har bevaret sit smukke udseende alligevel. I Madrid finder man mange parker og grønne områder til at bekræfte dette f.eks. Parque del Retiro. Skal man på museem så er Madrid bestemt leveringsdygtig med sine berømte gallerier og meget mere. Det kan anbefales at besøge Prado museet og Reina Sofia museet, hvor Picassos berømte Guernica hænger. Madrid er fuld af dejlige restauranter og vinbarer, så det er bare med at finde sit favoritsted.

Rejser til øerne i Spanien

Spaniens øer har været populære turistmål i snart 50 år. Især de Canariske øer er der mange der rejser til både vinter og sommer. Om vinteren ligger gennemsnitstemperaturen på 22-25 grader, så en juleferie er fuldt ud mulig for dem, der vil undgå den danske kulde. De Canariske øer består af mange mindre øer, hvor vejrforholdene kan svinge utrolig meget. Man kan stort set opleve alle vejrtyper på øerne på samme tidspunkt. Ibiza er en anden type ø, meget smuk også, og den er velbesøgt af især yngre mennesker. Her er altid fest og glade dage. Få mere information om rejser og ferie til Spanien forneden.

Kort over Spanien

Fakta om Spanien

    Hovedstad: Madrid
    Klima: Mediterransk, Oceanisk og kontinentalt
    Sprog: Spansk
    Møntfod: Euro
    Population: 45,2 mill
    Areal: 504,030 km2
    Tele : +34
    Internet landekode / domæne kode: .es
    Primær religion: Katolicisme

Nationalbankens valutakurs på Spansk rejsevaluta, Euro til Danske Kroner

Rejseforsikring Spanien

Rejseforsikring: Den offentlige rejsesygesikring dækker DELVIST. Se reglerne for rejsesygesikring


Se priser fra Europæiske Rejseforsikring

Vejret Spanien