Rejser og ferie Filippinerne


Print artiklen Tip en ven

Filippinerne er et naturmæssigt vidunder og kulturelt meget forskelligartet. Filippinerne er hjemsted for mange UNESCO verdensarv attraktioner såsom de 2000 år gamle Banaue Ris Terrasserne, der er "skåret" ind i Ifugao-bjergene. Derudover har Filippinerne mange kandidater til naturvidundere f.eks. Tubattaha Revet, Bohol Chokolade Bakkerne og den underjordiske flod Puerto Princesa. Filippinerne er en tidligere spansk koloni og senere amerikansk koloni, dog eksisterede der længe inden mange forskellige folkeslag med forskellige sprog, dialekter og samfundstyper. Måske mest berygtet er Bontoc stammen, der drev jagt på menneskehoveder!

Vi rejser sandelig til troperne

Filippinerne nyder godt af et tropisk klima, der gør naturen gavmild med mange frugter, grøntsager og ikke mindst ris. Klimaet gør Filippinerne ideelt til solferie i al fald uden for regnsæsonen. Før du rejser afsted, så bør du overveje, hvilken type vejr, du gerne vil møde. Sæsonerne inddeles på følgende måde: Sommer er marts - maj, regnsæson er juni - oktober og den kolde periode er november - februar. September til november er sæson for tyfoner, hvoraf der er ca. 6-7 tropiske cykloner om året, der når ind i filippinsk territorium. Den seneste voldsomt katastrofale storm var i 1991, hvor der døde op til 8000 mennesker. Der har været andre dødbringene cykloner siden dog med færre dødsfald til følge. En del af den nedbør, der opleves i det nordlige Filippinerne kommer fra cyklonerne (ca 1/3), hvorimod det sydlige Filippinerne kun får ca. 1/10 af regnen fra cyklonerne. Når du planlægger din rejse til Filippinerne så bør du huske på dette forhold, så du ikke fanges i en tropisk storm. Hvis du bruger færger, som transportmiddel, så skal du også være opmærksom på, at de ofte sejler selvom ruten går igennem en tropisk storm - det kan være meget ubehageligt.

Lidt om filippinernes land

Landet har siden anden verdenskrig været i en rivende udvikling og var i 60'erne den andenstørste økonomi i Asien kun overgået af Japan. Filippinerne var et af de første lande i Sydøstasien, der opdyrkede turismen til en milliard-industri, godt hjulpet af de gode relationer til især USA. I dag rejser godt 3.5 mio. turister til Filippinerne hvert år. Politiske problemer gjorde dog livet vanskeligt i 70'erne og 80'erne, hvor Ferdinand Marcos' diktatur drev landet ud i recession. Fra 90'erne til i dag er det gået langt bedre dog afbrudt af den finansielle krise i Sydøstasien i 1997. Uanset så er ca. 45% af befolkningen fortsat relativt fattige med en indkomst på under 2$ om dagen.

Hovedstaden på Filippinerne er Manilla, dog er den største by Quezon City. Manilla er dog det naturlige centrum i landet - den travelste internationale lufthavn ligger her, regeringen holder til her osv. Der bor omtrent 96 mio. mennesker på de mere end 7000 ø'er. Landet er opdelt i 3 regioner: Luzon (nord), Visayas (central) og Mindanao (syd). Disse betegnelser vil du støde på ofte. Det er nyttigt at huske dem. De fleste befolkede ø'er kan nåes enten via fly eller færge. I byerne kan du komme rundt på mange måder. Jeepney er et populært og ikonisk transportmiddel, som kendes fra mange feriefotos og portkort fra f.eks. Manilla. Derudover er der togforbindelser (ikke altid de bedste), taxa'er, cykeltaxa'er osv. Alt efter afstand til din destination, så kan du vælge den mest attraktive transportform. Rejser du med fly indenlands, så er det generelt billigt og bekvemt.

Ferie med dykning og billig mad

Filippinerne er verdenskendt for sit fantastiske dykkervand, og der er mange turister, der rejser til landet af den ene årsag. Der findes mange rev, hvor du kan opleve det tropiske marineliv f.eks. Tubattaha Revet, der er et UNESCO verdensarv sted. Revet er desværre udsat for plyndring af fisk f.eks. fiskning med dynamit, men al turisme til revet giver politi og myndigheder midler til at bekæmpe den form for kriminalitet, der ødelægger revet, så rejs endelig dertil i marts - juni, og oplev det spektakulære dykkervand. Et andet kendt dykkersted er Panglao Ø'erne i Bohol, hvor der er kilometervis flotte hvide strande og et godt dykkervand. Har du endnu ikke et dykkercertifikat, så er Filippinerne billigt at få et certifikat i - billigere end Danmark naturligvis, men også billigere end f.eks. Thailand.

Mad og drikke er meget billigt på Filippinerne - ja, leveomkostninger er meget lave i det hele taget. Et restaurantbesøg kan nemt gøres for 20 kroner/person inkl. drikkelse. Spiser du i gadekøkkenerne, så er prisen nede på 3-4 kroner. Det filippinske køkken er en sammensmeltning af spansk, amerikansk, polynesisk og kinesisk madkultur. Maden er sjældent stærk, som det ellers ses i andre sydøstasiatiske lande. Krydderhylden består ofte af hvidløg, løg og indefær. Retterne simrer længe. Især retter med svinekød kan være ekseptionelle. Oftest er der ris til. Få mere information om rejser og ferie til Filippinerne forneden.

Kort over Filippinerne

Fakta om Filippinerne

    Hovedstad: Manilla
    Klima: Tropisk
    Sprog: Filippinsk
    Møntfod: Filippinske peso
    Population: 90,5 mill
    Areal: 300,000 km2
    Tele : +63
    Internet landekode / domæne kode: .ph
    Primær religion: Katolsk
    BigMac indeks (pris for en BigMac / din købekraft): DKR 12,53 (Danmark = DKR 28,50)

Nationalbankens valutakurs: Filippinske Peso til Danske Kroner

Rejseforsikring Filippinerne

Rejseforsikring: Den offentlige rejsesygesikring dækker IKKE. Se reglerne for rejsesygesikring


Se priser fra Europæiske Rejseforsikring

Vejret Filippinerne